Livet set med mine blå øjne

Dem vi savner er ikke monstre

Posted on nov 4, 2015

I går på vej hjem i bilen, kørte Magnus og jeg forbi kirkegården, en bil drejede derind – og Magnus spurgte, hvorfor den skulle derind. Jeg svarede, at de måske skulle besøge et gravsted – og jeg iøvrigt også havde været der, for et par uger siden. Så kom spørgsmålet igen….”Mor, hvorfor døde Valdemar?” – og svaret var som altid et stille; “det ved jeg ikke Magnus, han var nok bare ikke stærk nok”.

Og så kom……”Mor, hvis nu han kom tilbage til Halloween, så ville han ikke være et monster vel?”
Jeg svarede; “Nej, i virkeligligheden er det jo egentlig underligt, at vi siger, at de døde kommer tilbage som monstre og vampyrer, for hvis de døde fik lov at få en dag tilbage på jorden, tror du så ikke, at de hellere ville lave en masse sjove ting og være søde?”

“JO!” svarede Magnus, “Mor, hvis Oldefar kom tilbage, så var han nok ung og frisk igen og kunne køre på motorcykel og købte en masse is til os – og hvis Oldemor kom tilbage, så ville hun også være rigtig frisk igen og spille badminton i haven”.

Jeg sagde, “Ja, og Valdemar ville sikkert gerne spille fodbold med dig eller badminton”.

“Jamen Mor, så skulle han jo altså først lige holde en masse fødselsdage først, for han var jo ret lille da han døde, ikk?”.

Jeg elsker børnenes logik – og hvordan vi kom fra en svingende bil til hvad vi gerne ville lave med dem vi savner.

Read More

….og jeg har en stor røv

Posted on okt 9, 2015

Da jeg var 16-17 år kom jeg gående hen af den villavej, vi boede på – jeg så en af de frække drenge på vejen kaste sten efter de mindre børn, og råbte til ham, at han skulle stoppe det. Han stoppede og gloede olmt på mig. Da jeg var gået forbi ham, råbte han “…..og du har en stor røv”. Siden den dag har min røv vokset, hver gang jeg passerer nogen mennesker – og især, når jeg er lidt nervøs. Faktisk er den nok større end rundetårn, hvis jeg skal beskrive den – og jeg dækker den altid til. Selv i de år, hvor jeg faktisk var pænt slank hørte jeg lille åndsvage Dennis råbe “…..og du har en stor røv”.

Jeg kender en skøn person, som er stor. Hun er nok det, som nogen kalder fed. Jeg har haft nogen af de sjoveste aftener med hende og vi har grinet så det gjorde ondt i vores tykke maver. Hun synger som en engel – og hun er et godt menneske. Jeg har ikke set hende i mange år – og det er der mange der ikke har, for på et eller andet tidspunkt begyndte hun kun at høre alle de kommentarer, der kom om hendes krop. Der blev alt for mange små åndsvage Dennis’er i hendes liv. Også voksne Dennis’er, som synes at det var og er ok at råbe grimme ting om hendes størrelse eller spytte efter hende. Spytte! og råbe skældsord! Voksne mennesker – synes åbenbart det er ok, at svine andre voksne mennesker til, bare fordi de ikke nødvendigvis lever op til skønhedsidealet.
For hende her har det betydet at der er væltet både angst og depression ind over hende – og vel hænger det sikkert sammen med flere faktorer. Men forestil dig, at du ikke har det godt – og du så bliver mødt af vildtfremmede på gaden, som sviner dig lidt mere til, bare fordi du er lidt for tyk. Det hjælper ikke på humøret eller depressionen, vel?

Det var først i går, at det gik op for mig, hvad hun lægger øre til. Men jeg ved det jo godt. Jeg hører jo også folk omtale fede tykke mennesker på en ussel måde.

Men skal vi så ikke lige aftale, at ihvertfald i dag – og måske i hele efterårsferien, at man lige tænker sig om en gang, før man sviner fremmede mennesker til. Nogen er for tykke, nogen er for tynde, nogen er ikke pæne og nogen går på en sjov måde. De ved det godt, ingen behøver fortælle dem det. De bliver heller ikke tyndere eller pænere eller lettere til bens af, at andre håner dem.

……og jeg ved også stadig godt, at min bagdel er for stor. Men efterhånden har jeg lært at leve med den. Den bliver hvor den er – og den er praktisk når man falder, for så lander man blødt…….

Read More

Farvel Morfar

Posted on sep 12, 2015

Farvel Morfar

I dag holdt min Morfars hjerte op med at slå. For 14 dage siden var han lige ude i værkstedet, for at checke om der ikke var en boremaskine min bror kunne få og han havde fyldt fryseren med is, fordi Mathilde var med i Nordjylland. I formiddags var han ude at køre en tur i sin bil – men ved frokosttid sagde kroppen stop. Heldigvis var han hjemme på plejehjemmet, så der skete ikke nogen ulykker. Bortset fra det faktum, at 91 års liv er slut.

Jeg vil for altid tænke på min Morfar, når jeg ser en pose Karat kaffe. For et af mine første minder er dengang, vi var alene hjemme – og vi sneg os ned af trappen til min fars købmandsbutik, for at finde en pose kaffe og nogen kaffefiltre – og jeg kan huske fornemmelsen af, at vi var på en fælles mission, fordi ingen af os før havde prøvet at lave kaffe.

Jeg havde et dukkehus med den vildeste lysekrone og indlagt lys i alle værelser, for bagved havde min elektriker Morfar installeret en giga transformator station.

Min Morfar var børnenes ven. Han var den bedste Morfar man kunne have, for han havde glimt i øjet og lavede sjov med en. Og det fortsatte til hans 8 oldebørn, som heller aldrig er blevet snydt for gaver eller is eller slik. Juleaften havde han altid sin egen mandel med i lommen, så han kunne sikre sig mandelgaven. Vi vidste det – og han blev kropsvisiteret ved indgangen til huset.

I hans yngre dage havde han også et hidsigt temperament, hvor man ofte kunne opleve ham sidde og råbe om alle de hundehoveder og idioter, som styrede det her land og ikke forstod en skid. Han bankede i bordet og sagde “hov hov hov”, når nogen modsagde ham – og når han fik en god ide eller kom i tanke om noget, fløjtede han en lille melodi mens han stak en finger i vejret. På min 24 års fødselsdag udvandrede han, fordi jeg havde lavet lammesteg – og han sagde aldrig undskyld.

Han var ofte ved at drive min Mormor til vanvid med hans garage og værksted fyldt med gamle vaskemaskiner, dimser og dutter og skruer af enhver støbning. Til gengæld har mange mennesker rundt om i lokalområdet sparet mange penge på at ringe efter Anthon, når deres vaskemaskine gik i stykker.

Dagen før Flemmings og mit bryllup stjal Morfar det læderindbundne menukort i de små haver, fordi det var satenrandme det bedste stegt flæsk og persillesovs, han nogensinde havde fået. Han var i det hele taget meget begejstret for Flemming, fordi de to havde passionen for benzindrevne maskiner tilfælles. Morfar sad ofte om natten og så speedway og hans kæreste eje var hans gamle Victoria motorcykel, som stadig stod tildækket ude i skuret, og som han havde kørt motorcross på i sine unge dage.

Min Morfar var en fantastisk Morfar og Oldefar. Han var en personlighed, som havde sine egne meninger – men han var også et kærligt, gavmildt og sødt menneske.

Det har været en underlig dag, for lige efter beskeden om, at jeg nu ikke mere havde en Morfar, så skulle vi til søde Emilies 10 års fødselsdag. Og igen bliver jeg bekræftet i, at livet er fyldt med kontraster. En gammel mands krop der siger stop – mens en lille pige fuld af liv, glæder sig til at fejre sin fødselsdag. Så det fejrede vi naturligvis med stor fornøjelse.

Read More

Damen der havde drukket for meget

Posted on aug 1, 2015

Lige da tallerknerne efter aftensmaden var ved at være tomme, og to møgtrætte børn kunne se frem til aftenbad og så i seng, blev aftenen pludselig forandret af en dame i en syvhestesbrandert voldsomt slingrende i hurtig trav forbi os ude på cykelstien. Sammen med naboen kiggede vi forundrede på hinanden – hvad var lige det, der var kommet slingrede i fuld fart ned af cykelstien. Hele banden løb ud mod cykelstien og der længere nede kunne vi se en dame i futsko med høretelefoner i ørerne i en brandert, der lignede et tørlagt værtshus forsøge at finde vejen lige frem, mens vi hele tiden var pænt bekymrede for at nu bankede hun hovedet i asfalten.

Så Flemming satte i galop efter damen, der viste sig at være på vej til sin datter, og allerede havde tilbagelagt ca 1,5 km i det slingrende tempo og betroede Flemming at det var hvidvin, der var skyld i gangarten.

Tilbage sad jeg med to målløse børn, der slet ikke kunne forstå, hvordan man kan blive dårlig af at drikke for meget. Måtte forklare, at det hverken var vand, mælk eller sodavand, der havde været i glasset – men Mathilde spurgte alligevel flere gange om, hvorfor og hvordan man kunne blive så dårlig af at drikke.
Og hvad lavede far nu med damen? Og hvor var Far? Og hvorfor skulle far følge damen hjem? og hvor boede damen? Hvad hed damen? og havde damen i øvrigt en kæreste? Alle spørgsmål blev stillet et utal af gange, og hver gang anede jeg ikke hvad jeg skulle svare, så jeg endte med at kalde hende Tove.

Nu er Tove i armene på sine voksne datter – og Flemming hjemme igen, børnene sover og tilbage står spørgsmålet, som Mathilde nåede at stille inden Flemming fulgte en fuld dame hjem; den prins, som Flemming i dag så inde til Copenhagen Classic Grandprix, havde han en kæreste, der hed Askepot?

Read More

Oldefar har telefon

Posted on jul 27, 2015

Efter en lang dag i Sommerland Sjælland (nå ja, det var så tredje gang i år), 2 godnathistorier og en sang fulgte følgende samtale…..

Magnus: Mor, har Oldefar en telefon
Mig: Øh ja, hvorfor det?
Magnus: Så han kan ringe til Oldemor
Mig: Men Magnus, Oldemor er jo død, så hun kan jo ikke tale i telefon
Magnus: Men har hun den ikke i lommen?
Mig: Men Magnus, Oldemor er jo død – så kan man ingenting
Magnus: Er hun oppe på flyvemaskinen?
Mig: Øh, nej du ved, hun er jo gravet ned i jorden
Magnus: Jamen du har jo selv sagt, at hun flyver oppe i himlen
Mig: Nå ja, men det er jo fordi, at hendes krop er begravet i jorden, men hendes sjæl flyver rundt oppe i himlen
Magnus: Hvad er sjælen
Mig: Det er det som er inden i en
Magnus: Altså ledningerne?
Mig (småhulkende af grin): Nej Magnus, der er jo ikke ledninger inde i os – sjælen er vores tanker og sådan noget
Magnus: Hvorfor det?
Mig: Sådan er det bare, nu skal du prøve at sove
lidt efter….
Magnus: Mor, er der mennesker, der spiser mennesker……

Read More

15. juni en dag der rummer meget

Posted on jun 15, 2015

15. juni – Michael Laudrups fødselsdag (nå ja, jeg havde et mega-giga crush på ham som teenager….), det var også dagen, hvor Flemming endelig kom hjem fra Le Mans. Han var savnet, men en skøn fornøjelse, at han har haft en fantastisk tur!

15. juni er også Valdemarsdag. Busserne og offentlige bygninger flager – og det er festligt og flot. Det er også dagen, hvis navn for altid minder mig om en lille Valdemar, der aldrig blev stor. Dagen der hedder det samme som en masse andre levende friske drenge. Hver gang jeg hører deres navn, mærker jeg det lille stik af sorg – på den naturlige og okay måde. Sådan er det, sådan er hverdagen, sådan er det hele okay! Det er ikke vores Valdemar’s dag – det er bare Valdemarsdag. Men ordet Valdemar sender mig altid på himmelflugt i et par sekunder eller mere.

Herhjemme er vi alle 4 samlet igen, her er fyldt med lækkert Le Mans merchandise og vi smiler fordi vi er her alle 4.

Tillykke Michael Laudrup!

Read More

Mors dag

Posted on maj 10, 2015

Månen sænker sig over mors dag, hvor Mor her fik smukke blomster og kys af den lille trunte – og en godnat hystade-seranade om at hun ville puttes af faaaaar!

Dagens højdepunkt var dog, da jeg i skjul overhørte samtale mellem Magnus og hans ven Lukas, da de så nye afsnit af Lego Ninjago og fandt ud af, at en af figurerne er forelsket;

Magnus: “er du forelsket i nogen?”
Lukas: “neeej…….er du forelsket i nogen?”
Magnus: “JA!”
Lukas: “er du? I hvem”
Magnus: “min mor”!

Åååååårh så stod jeg der og smeltede kærlighed ned i de kager jeg var ved at bage, og glemte at han i aftes råbte dumme mor…. 😍

Read More